Profil

Vi købte stedet i 1975 og har løbende restaureret det stråtækte bindingsværkshus og møllebygningen. Vi har forsøgt at bevare de kulturelle værdier, der er i et bevaringsværdigt hus, samtidig med at boligen lever op til en nutidig boligstandard. Haveanlægget med store træer, roser og buksbom, små stier og stensætninger, omkranser og indrammer ejendommen, og er med til at skabe en dejlig ramme for nydelse og afslapning.

Vores smukke hus og dejlige have har altid været et naturligt samlingspunkt for familie og venner. Gennem mange år spirede et ønske om at dele glæden ved stedet her med andre – og med realiseringen af ”BB-Albertine” er der nu mulighed for, at gæster også kan nyde nogle af disse herlighedsværdier.

Bed and Breakfast Albertine hotel - tilbyder billig overnatning tæt på Roskilde og København
Romantisk weekendophold ved Roskilde, København på BB Albertine Hotel

Tune landsby er en såkaldt stjernelandsby hvor centeret har været ”forten” – en lille græsmark, hvor dyr har kunnet græsse. Gårdene har haft huse og jord, der strakte sig ud fra forten. Hovedhuset dateres til ca. 1780 og har været en del af en firlænget gård. Gården hedder ”Gl. Rugbjerggaard” og er højt i beliggende, så vi har en fin udsigt til kirken. Gården har gennem mange år haft status som kornmølle. Da vi, Claus og Mai Olesen overtog stedet, var den solide jernkonstruktion fra møllen stadig bygget ind i længen hvor kornet blev opbevaret og malet. Denne bygning, som i dag rummer ”B&B Albertine”, dateres til ca. 1890.

Læs Historien Om Bed And Breakfast